For at komme i gang med din LCA-beregning, skal du oprette et nyt projekt. Du kan også hente et allerede gemt projekt.
For at oprette en ny LCA-beregning, skal du vælge menupunktet ’Projekt’. Vælg ’Ny’ og ’Tomt projekt’. Navngiv projektet, og gem det på din computer.
Vælg ’Eksempel-projekt’, hvis du vil tage udgangspunkt i et eksempel på en forudindtastet LCA-beregning. Der findes to forudindtastede eksempel-projekter: ’Kontorbygning eksempel-projekt’ og ’Enfamiliehus eksempel-projekt’. Bemærk, et ’eksempel-projekt’ skal ligesom et ’tomt projekt’ også navngives og gemmes på din computer, før du kan åbne det.
Vil du hente en tidligere gemt LCA-beregning, vælg menupunktet ’Projekt’, vælg ’Åbn’, og find det ønskede projekt.